Hjernetræning - genopbyg dit kognitive overskud
For dig, der har kognitive følger i hjernen efter stress, kræft, hjernerystelse eller Covid-19
)
Du kan måske genkende dig selv her:
Der er mange, der får senfølger/udfordringer efter de har haft stress, kræft, hjernerystelse eller covid 19. Det kan både være fysiske, psykiske, sociale og kognitive.
Koncentration og overblik
Du har sværere ved at koncentrere dig og bevare overblikket.
Glemmer og mister fokus
Du glemmer nemmere ting, bliver distraheret og mister fokus.
Flere bolde i luften
Du har sværere ved at have flere bolde i luften på én gang.
Overbelastet af input
Der skal ikke mange input eller forstyrrelser til, før din hjerne bliver overbelastet.
Mindre social og hurtigere træt
Du er mindre social og bliver hurtigere træt sammen med flere mennesker.
Utryghed og kroppen
Du føler dig lettere utryg og mere sårbar, og kroppen er måske blevet langsommere.
Få hjælp til at træne din hjerne på Østfyn
Funktionel hjernetræning er specialiseret træning af hjernens fokus og opmærksomhed, samt dens evne til at udføre sine opgaver.
Gennem et træningsforløb træner du hjernens form (de kognitive funktioner) og styrker dit mentale fundament. I takt med at du lykkes i sjove og udfordrende øvelser genfinder du din energi og tro på dig selv. Du bliver bedre til at kontrollere din opmærksomhed og selv bestemme, hvilke tanker og følelser der skal optage din mentale kapacitet.
Træningsforløbet er en kombination af øvelser, viden, strategier og redskaber.
Du kan både træne individuelt og på hold.
)
Et individuelt forløb kan bl.a. indeholde:
Viden
Du får viden om, hvordan hjernen, nervesystemet og kroppen fungerer – og hvorfor du reagerer, som du gør, ud fra både et neurologisk og psykologisk perspektiv.
Rådgivning
Du får konkrete redskaber til at skabe en lettere hverdag med fokus på energi, pauser, små skridt og håndtering af arbejde og omgivelser.
Individuelt tilrettelagt hjernetræning
Træningen tilpasses dig og kan bestå af hverdagstræning, fysiske og kognitive øvelser eller computerbaseret hjernetræning. Vi justerer løbende træningen, så den udvikler sig i dit tempo.
Ro på krop, hjerne og nervesystem
Ro i nervesystemet skaber bedre betingelser for læring. Derfor kan forløbet også indeholde vejrtrækning, afspænding og mindfulness. Er dit nervesystem meget belastet, kan hjernetræningen kombineres med samtale og kropsbehandling, fx massage eller kropsterapi – det løsner spændinger og skaber mere ro, energi og balance, både fysisk og mentalt.
Sådan foregår det
Hvert forløb starter med en grundig samtale om dit sygdomsforløb, hvor du er lige nu, og hvilke udfordringer og ressourcer du har. Sammen finder vi ud af, hvilke mål der er vigtige for dig at nå, og hvordan du bedst gør det ud fra dine ressourcer og din energi.
Hvis der er behov, undersøger jeg dit syn, balance, vejrtrækning og hvordan du bevæger dig. Derudfra lægger vi i fællesskab en plan for dit forløb.
Første session tager 90 min., og du vil efterfølgende få tilsendt et træningsprogram med øvelser, du med fordel kan lave derhjemme.
Alt efter din hverdag og din motivation kan træningen tage udgangspunkt i de ting, du allerede laver i din hverdag, et specifikt program med øvelser, eller en kombination heraf.
)
Gennem hjernetræningen kan du styrke din hjerne, krop og dit nervesystem
Mere ro i krop og hoved
Mindre tankemylder og konkrete redskaber til at skabe ro i hverdagen.
Bedre koncentration og fokus
Styrk din evne til at fastholde opmærksomheden og vælge, hvad du vil have fokus på.
Bedre hukommelse og overblik
Træn din hukommelse og find strategier, der gør hverdagen lettere.
Flere bolde i luften
Øv dig i at skifte fokus og håndtere flere ting på én gang.
Større kropsbevidsthed
Lær at mærke kroppens signaler, respektere dine grænser og passe bedre på dig selv.
Mere tro på dig selv
Få fokus på alt det, du og din hjerne faktisk kan.
Bedre balance og koordination
Styrk balance, koordination og samspillet mellem hjerne og krop.
Mere tryghed
Få viden om kroppens reaktioner og redskaber til at skabe ro, når nervesystemet bliver presset.
Mere motivation og gåpåmod
Oplev glæden ved at mærke dine fremskridt og få lyst til at kunne mere.
Mette har en stor faglig viden om hjernetræning, som hun formidler meget professionelt på sin egen helt fantastiske måde fyldt med humor. Hun skaber et rum med tryghed, så der er plads til os alle, med alle vores særheder/skavanker og vi kan grine sammen. Træningen er både seriøs og sjov på samme tid.
Kirsten 53 år
Nyborg
Efter et langt stress forløb fik jeg fat i Mette for at få støtte og sparring til hvordan jeg kom videre og igen kunne passe mit arbejde. Gennem samtalerne har jeg fundet ud af hvorfor min hjerne reagerer som den gør og hvilke redskaber jeg skal øve mig i at bruge fx. pauser og prioritering af hvad jeg skal. Redskaberne er konkrete. Vi snakker om tingene som de er uden at pakke det ind- det kan jeg godt lide. Øvelserne giver mig håb og jeg kan langsomt se jeg bliver bedre og bedre til at koncentrere mig og huske og være sammen med flere mennekser. Det gør mig glad.
Ulla
Ørbæk
Jeg har både trænet på hold og haft alene samtaler med Mette undervejs. Både gennem min træning og samtaler ved Mette har jeg fået gode redskaber til at få styr på mine tanker og bekymringer. Jeg øver mig i at bruge pytknappen og acceptere det jeg kan efter jeg har været syg. Træningen af min kemohjerne og hjemmeprogrammet har gjort, at jeg bedre kan fokusere og koncentrere mig og jeg tør nogle flere ting. Jeg møder empati og forståelse – jeg tør at vise hvem jeg er. Jeg har lært at acceptere det jeg kan efter jeg har været syg.
Birthe 50 år
Øksendrup
Spørgsmål om hjernetræning
Har du spørgsmål, du ikke finder svar på her? Ring eller skriv til Mette.
Priser
Alle priser er inkl. moms. Første session tager 90 min., men du betaler kun for 60 min.
Hjernetræning (individuel)
Hvor
Både samtaler og træning foregår i min klinik i Øksendrup:
Anhof alle 18
5853 Ørbæk
Du er velkommen til at kontakte mig på
28199060 eller mette@krabek.com og høre om, hvordan jeg kan hjælpe dig.
Du kan booke tid online her
)
Klinik på Østfyn
Jeg har klinik i Øksendrup på Østfyn – tæt på Nyborg, Ørbæk, Ringe, Svendborg og Odense. Hjernetræning er derfor også et nemt valg for dig, der bor i eller omkring disse byer.
- Nyborg
- Ørbæk
- Ringe
- Svendborg
- Odense
Læs også om kropterapeutisk massage og Restorativ træning & yoga
I Nyborg og omegn tilbyder jeg også restorativ træning og yoga samt kropsterapi.
)
Kropterapi
Gennem behandlingen lærer du at mærke din krop igen og kende dens signaler. Din krop får hjælp til at finde sin egen balance, og du vil opleve at få mere energi, ro og tryghed.
)
Restorativ træning og yoga
Restorativ træning og yoga er blide bevægelser, nænsom udstrækning og støttende afspænding, specielt udviklet til at give ro til din hjerne og dit nervesystem.