Hvad er restorativ yoga?
Det er en yogaform, hvor du ligger i forskellige stillinger i længere tid – støttet med tæpper, puder mm., så du kommer til at slappe mest muligt af.
)
Det giver kroppen mulighed for at give slip og komme ned i det parasympatiske nervesystem – en tilstand, der minder om søvn. Her har din krop mulighed for at heale og genoplade. Jeg guider undervejs i forskellige mindfulnessøvelser for at øge fokusset på kroppen og slippe tankerne under afspændingen.
Er det normalt at blive urolig?
At ligge stille i den støttende afspænding i 25–30 min. lyder for mange dejligt – og det er for mange også. Men alt efter om din krop er vant til det eller ej, og hvordan du har det, kan det være svært, især i starten. Her kan du opleve, at du bliver urolig (fysisk og mentalt) og utålmodig og har brug for at flytte rundt og bevæge dig. Det er helt normalt. Hvis du oplever, at du bliver urolig undervejs, så hjælper jeg dig med at finde roen i nye stillinger.
Sådan foregår det på mine hold
Vi starter træningen med blide øvelser med fokus på at få ro i nervesystem og hjerne. Øvelserne er en kombination af langsomme bevægelser, udstrækning og åndedræt. De udføres både stående, siddende og liggende og er inspireret af yin-yoga, Fysio Flow og mindfulness. Fokus er ikke styrke, men at komme ned i kroppen og mærke den.
Derefter guides du i restorativ yoga – støttende afspænding, hvor du ligger i forskellige stillinger støttet af tæpper og puder.
Læs mere om restorativ træning
Er restorativ yoga noget for dig?
Tankemylder og meget i hovedet: Du har ofte tankemylder og er meget til stede i dit hoved.
Svært ved at mærke kroppen: Du har svært ved at mærke kroppen og dens behov.
Har eller har haft stress: Du har eller har haft stress og har brug for ro og hvile.
Spændinger og smerter: Du har mange spændinger og en stiv krop – måske kroniske smerter.
Længerevarende følger: Du har følger efter angst, depression, hjernerystelse, gigt eller kræft.
Andre hold er for hurtige: Du har prøvet andre hold, men tempoet var for højt, og der var for mange mennesker.
Giv dig selv en pause med nærvær, ro og omsorg
Når du sætter dig selv i fokus og slipper de ting, du plejer at lave i hverdagen, har det mange fordele:
Reducering af kroppens stresshormon kortisol.
Hjernen får mulighed for at bearbejde alle de indtryk, den modtager, og dermed mindske overstimulering. Den får større mulighed for at restituere og genopbygge.
Kroppen får mulighed for at komme ned i gear, slappe og spænde af ved at komme ned i det parasympatiske nervesystem.
Små pauser kan give mental ro og mulighed for at slippe tankemylderet for en stund. Derved kan det være lettere at tænke klart og tackle de udfordringer, der kommer.
Jeg har været igennem en længere stressperiode og det ønsker jeg bestemt ikke igen. For mig er kombien af bevægelse og yogaen en måde at få min krop til at give slip og jeg øver mig i at mærke den. Få tømt hovedet. En dyb ro og afspændthed i krop og hoved.
Birte
Nyborg
Dejlig start med de rolige bevægelser, hvor der er rart ikke at kunne gøre noget rigtig og forkert. Rigtig dejlig afslappet og afspændt følelse i kroppen.
Rikke
Øksendrup
Restorativ yoga giver mig styr på mit nervesystem, afspænder min krop og hjælper mig med at slippe mine spændinger.
Trine
Nyborg
Klar til mere ro i krop og hoved?
Kom til en gratis prøvetime, se de aktuelle datoer, eller kontakt mig for at høre nærmere om holdet.
Læs også
)
Hvad er restorativ træning?
Restorativ træning er min egen bløde trænings- og yogaform med blide bevægelser og udstrækning, der giver ro til hjerne og nervesystem.
)
Fordele ved restorativ træning og yoga
)
5 yogastillinger der giver ro i nervesystemet
Når kroppen er stresset, har den brug for noget andet end hård træning. Den har brug for ro, støtte og langsomme bevægelser. Disse fem yogastillinger er…