Roller i konflikter
I forskellige situationer kan man som sensitiv forældre/partner have en af 3 følgende roller. Det skal lige siges at ofte sker ubevidst og uden du ved det.
)
I forskellige situationer kan man som sensitiv forældre/partner have en af 3 følgende roller. Det skal lige siges at ofte sker ubevidst og uden du ved det.
De tre roller er:
Offerrollen
Offer har en adfærd er karakteriseret ved det, vi kalder ydmyg adfærd, hvor man generelt lader andre mennesker gå ind over ens grænser.
I offer rollen vil man typisk:
•Appellere om hjælp
•Påtage sig skyld
•Fremstå skrøbelig og ofte kraftløs
•Være meget emotionel – jeg kan ikke, jeg er ikke god nok, der er synd for mig…
•Virke handlingslammet
Forfølger/krænker rollen
Er den person, som krænker eller straffer psykisk og fysisk de andre og virker grænseoverskridende for andre mennesker.
Som krænker vil man ofte :
•Være vredladen, irriteret eller rasende. i
•Bebrejde andre, virke nedladende og bruge sarkasme
•Placering af skyld på andre
•Være fastlåst i sort/hvid tænkning
Hjælper/redder/frelser rollen
Hjælperen er ofte den, der ser ud til at have overskud til at klare ting for alle andre, og vedkommende er altid er klar når nogen har brug for hjælp. (Kan ofte være den sensitive – som vil alle det godt og pleaser alle andre.)
Hjælper rollen er kendetegnet ved:
•Opmærksomhed på hvordan andre har det
•Hjælpsomhed og omsorg
•Tilsidesættelse af egne behov
•Overskud
•Ude af kontakt med egne smertefulde følelser
Eksempel:
Teenager datteren kommer hjem fra skole og smider alle sine ting i køkkenet. Er sulten og tager al ting frem på køkkenbordet og tager noget af spise. Da moderen kommer hjem kan hun godt mærke der er en dårlig stemning og datteren er sur. Hun rydder det hele op fordi hun syntes det er synd for datteren da hun sikkert har haft en dårlig dag og er overstimuleret.
Hvilken rolle har moderen i denne situation?
Jeps Redder.
Kan du genkende dig selv i en af rollerne?
At blive klar over netop hvilken rolle du har, kan medvirke til at du kan ændrer på det du gør.
Når moderen finder ud af, at hun er redder overfor datteren, kan hun finde en anden strategi, som er bedre for begge parter. I stedet for kan hun lettere stoppe op og bare spørge, hvordan datteren hvordan hun har det og lave en aftale om hvornår hun rydder op.
Datteren lærer hermed at tage ansvar for det hun smider og moderen går ikke du over sine egne grænser og redder datteren.
Prøv at blive opmærksom på hvilken roller du tager i forskellige situationer hjemme ved jer.
Det er min erfaring, at hvis vi som forældre gør vores børn til ofre ved at fikse deres problemer, kan de nemmere på den lange bane blive uselvstændige, passive og ikke lærer at tage ansvar.
Rigtig god fornøjelse
Mette
Hvert forløb er individuelt
Hvert nervesystem, hjerne og psyke er unik – det er sit helt eget fingeraftryk, Derfor er hvert forløb unikt og tager udgangspunkt i dit barn/dig. Det starter altid med en grundig samtale om dit barns og dine/jeres ressourcer, udfordringer, motivation og hvad der er vigtigt for dit barn/jer lige nu og på længere sigt.
Derefter indeholder et forløb ofte
Viden om hvordan hjernen, nervesystem og krop fungerer og hvorfor du/dit barn reagerer som I gør udfra viden om krop og psyke
Kropsbehandling fx gennem massage/kropsterapi, hvor fysiske og psykiske spændinger og blokeringer slippes. Derved oplever dit barn/dig en større afslappethed psykisk som fysisk.
Undersøgelse og træning af den taktile sans, vestibulære sans, primitive reflekser samt syn og koordinering (hvis der har udfordringer med dette)
Evt udarbejdelse af sensorisk profil
Øvelser og træning til vejrtrækning, afspænding og mindfulness for at skabe ro i din(jeres krop og psyke
Du/I får konkrete redskaber og strategier, der letter hverdagen.
Når du/i vælger, at starte i et forløb ved mig, så kræver det at du er klar til at ændre nogle af dine vaner og måder at gøre tingene på. Der er ingen quickfixes, men jeg støtter og guider dig undervejs. Hvis du er klar, så glæder jeg mig til meget til at møde med dig/jer.
Klar til at finde din balance?
Book en tid online, eller kontakt mig for at høre om den rigtige behandling til dig.
Læs også
)
Hvordan taler I sammen i familien?
Følgende er fra en samtale med en særligt sensitiv pige på 7 år, der ofte har ondt i maven, når hun skal i skole. Da vi snakker om, hvordan mor og far…
)
Når dit barn er vred eller ked af det
Jeg møder mange forældre der nogle gange står i vildrede i forhold til hvordan de konstruktivt takler deres særligt sensitive børn, når de pludseligt…
)
Har du eller dit barn mange bekymringer?
Mange særligt sensitive og introverte børn og voksne bekymrer sig meget. Det kan være om fortiden fx. om hvad der skete i går og hvad man burde have…