Omsorg · Ro · Tryghed · Tid · Nærvær · Plads til at være dig lige som du er

Kropterapeutisk yoga

I denne type yoga kommer du fra hovedet og ned og lærer at mærke din krop. Du får inspiration til, hvilke følelser der kan ligge bag dine spændinger/smerter og hvordan du nænsomt kan løsne dem i kroppens tempo.

Yogastilling sommerfugl hos Mette Krabek

Kropterapeutisk yoga er for dig:

Tankemylder og uro

Du er ofte meget oppe i hovedet og savner at komme mere ned i kroppen Du mærker ofte uro i krop og hoved.

Spændinger og smerter

Du har spændinger, stivhed eller smerter, som bliver ved med at vende tilbage – også uden du ved hvorfor. Du mærker, at din krop let spænder op, når du er presset, bekymret eller stresset

Svært ved at mærke din krop

Du har svært ved at mærke din krop og dens behov. Du har tendens til at overhøre kroppens behov og grænser og først opdager det, når kroppen siger tydeligt fra

Blive bedre til at forstå din krop

Du er nysgerrig på sammenhængen mellem dine følelser og det, du mærker i kroppen

Tro på din krop

Du vil gerne have større tillid til og tro på din krop og dig selv.

Ønsker mere viden og redskaber

Du ønsker inspiration om sammenhængen mellem krop og sind, præsenteret på en enkel måde og med konkrete redskaber, du nemt kan bruge i din hverdag.

Hvad er kropterapeutisk yoga?

Formålet med kropterapeutisk yoga er at møde dig selv, som du er, og langsomt få løsnet op for de spændinger, du har i kroppen – på en blid og nænsom måde gennem bevægelse og stræk. Samtidig får du indsigt i de følelser, der kan ligge bag spændingerne.

Når du møder dig selv med nærvær, ro og omsorg – i stedet for hårdhed og præstation – kan kroppen lettere give slip på gamle spændinger og følelser.

Yogastræk til siden hos Mette Krabek

Sådan foregår en time

Vi starter hver gang med fokus på åndedrættet og en kort meditation, hvor fokus vendes indad mod kroppen, og hvordan den har det i dag. Derefter arbejdes kroppen igennem med langsomme bevægelser og stræk, der løsner spændinger og giver mulighed for at give slip. Timen afsluttes med en længere afspænding.

Kroppen husker.
Jeg tror på, at det fysiske og psykiske hænger uløseligt sammen, og at kroppen husker de oplevelser, vi har gennem livet – både de gode og de svære.

Stress, følelsesmæssige belastninger og psykiske ubalancer kan skabe spændinger og blokeringer i kroppen, musklerne og bindevævet og skabe uro i nervesystemet. Over tid kan det vise sig som spændinger, stivhed, smerter, stress, angst, søvnproblemer eller mave-/tarmproblemer.

At hjælpe kroppen og sindet tilbage i balance handler ofte om at få løsnet op for noget af det, vi – ofte ubevidst – har gemt væk. Når kroppen føler sig utryg, træt eller stresset, spænder den op, bliver stiv og kan gøre ondt.

Her kan kropsterapeutisk yoga hjælpe.
Gennem blide bevægelser, stræk, åndedrætsteknikker og meditation hjælpes kroppen stille og roligt til at løsne op i de områder, der er udfordrede. Samtidig får du indsigt i , hvilke følelser og mønstre der kan være knyttet til forskellige områder i kroppen.

Når du arbejder med sammenhængen mellem kroppens udfordringer og de følelser, der kan ligge bag, får du en større forståelse for din krop, dens signaler og behov.

Jeg lægger stor vægt på, at yogaen foregår i et roligt og nærværende tempo. Når kroppen, nervesystemet og hjernen føler sig trygge, bliver det lettere at spænde af og give slip på gamle spændinger.

Det får du ud af at deltage:


Større bevægelighed, smidighed og mere energi i hverdagen
Du får mere overskud og energi til at gøre helt almindelige ting i hverdagen og på arbejde. Du vil opleve, at du slipper nogle begrænsninger, bliver mere energisk og glad. Du kan derfor bedre deltage i de sociale aktiviteter og fællesskaber du gerne vil.

Mere ro i krop og hoved
Gennem øvelserne og afspændingen kommer du fra hovedet og ned i kroppen og du lærer at mærke din krop. Du vil opleve, at dit tankemylder bliver mindre, og du får mere ro i både hoved og krop.

Færre spændinger
Når du slipper spændinger gennem de langsomme bevægelser og nænsomme stræk, oplever mange mere ro i kroppen, og at smerter evt. kan reduceres. Du får inspiration til hvilke følelser / blokeringer der kan være forskellige steder i din krop og konkrete øvelser til hvordan du lan løsne dem op i det tempo din krop er klar til.

Mærke din krop bedre
Du lærer stille og roligt at blive bedre til at mærke din krop og dens behov. Du får inspiration til hvilke følelsesmæssige blokeringer der kan ligge bag forskellige udfordringer i din krop. Derigennem får du en bedre kropsbevidsthed.

Mere positivt syn på din krop og dig selv
Du vil opleve, at du gennem yogaen får et mere positivt fokus på, hvad din krop kan, og større tro på og tillid til både dig selv og din krop.

Bedre til at mærke dine grænser og sige fra på en god måde for dig
I takt med du bliver bedre til at mærke din krop og forstå de signaler den sender til dig, bliver du bedre til at mærke og finde ud af hvad det er det rigtige for dig. Dermed bliver det nemmere at kunne sige fra på en god måde.

Et pusterum, hvor der er fokus på dig
Når du er til yoga, er du her og skal ikke tænke på andet. Du bliver guidet i at give slip, have fokus på øvelserne og dig selv.

Øvelser og redskaber du kan bruge i din hverdag
De øvelser og redskaber du lærer til kropterapeutisk yoga er enkle og du kan også bruge i din hverdag udenfor yogalokalet.

Fysioflow hofteøvelse hos Mette Krabek

Hos Mette er der yogarum med hjerterum! Det rum Mette skaber for og med deltagerne på Kropsterapeutisk Yoga er helt unikt. Imødekommende, trygt, omsorgsfuldt, seriøst, varmt - og hyggeligt og sjovt. Det har været en fantastisk måde at gøre noget godt for krop og sind. Jeg har glædet mig til at skulle af sted hver uge.Det har for mig været en helt ny og effektfuld måde, at få en dybere og mere kærlig selvforståelse.

Pia

Nyborg

For mig er det er en god undervisning hvor der bliver skabt rum til at være i ro med sig selv og give plads til selv at arbejde med det, der fylder i ens krop/bevidsthed. Mine spændinger (fysiske og følelsesmæssige) i kroppen løsnes undervejs og jeg går glad og afstresset hjem med nye indsigter hver gang.

Betina

Ørbæk

Kropterapeutisk yoga giver mig fokus på min krop og de spændinger jeg har. Jeg får ideer til hvilke årsager, der kan ligge bag mine udfordringer. Det giver mig en større forståelse for mig selv og hvorfor min krop reagerer, som den gør. Det giver mig hjælper mig med at slippe mine spændinger, smerter og giver mig en stor indre ro. At ligge i yogastillingerne og afspændingen til sidst gør jeg giver helt slip og får ro på i hele kroppen – også mit hoved.

Ulla

Øksendrup

Yoga, der skaber ro i krop, sind og nervesystem

Du lærer gennem øvelserne at blive opmærksom på din krops behov og grænser og ikke at overskride dem - du møder din krop hvor den er lige nu - uden at kunne gøre noget forkert. Kodeordene er:

Ro
Tryghed
Nærvær
Selvomsorg

Tilmelding og praktisk information

Hold: 6 gange · max 6 deltagere · onsdage kl. 11.30–12.45.
Pris: 138 kr. pr gang. Du tilmelder dig bare de gange, der er tilbage af sæsonen. Du kan ikke tilmelde dig 1 gang. 
Gratis prøvestime: Du er altid velkommen til at komme og prøve om Vagus Yoga er noget for dig.
Kontakt mig på mette@krabek.com eller 28199060
Sted: Anhof alle 18, 5853 Ørbæk.

Holdet er gået i gang, der er stadige ledige pladser.

Portæt billede af Mette Krabek med briller

Tilmeld dig her

Hold

Kropterapeutisk Yoga

Blid yoga, hvor du kommer fra hovedet ned i kroppen, løsner spændinger og møder dig selv med ro, tryghed og nærvær. På små hold (4–6) i et uformelt fællesskab, hvor alle kommer, som de er.

Pris:
828 kr. (mulighed for betaling i 2-3 rater)
Sted:
Klinikken i Øksendrup
  • ons. 9. sep.kl. 11:30–12:45Du kan ikke tilmelde dig via hjemmesiden, da holdet er gået i gang.
    Kontakt mig direkte for at tilmelde digRing: 28 19 90 60Kontakt

Forløbet er 6 gange indtil 7/10 · små hold (4–6).

Har du fået svar på den ting du måske er i tvivl om:

Yoga på Østfyn

Jeg har klinik i Øksendrup på Østfyn – tæt på Nyborg, Ørbæk, Ringe, Svendborg og Odense. Kropterapeutisk yoga er derfor også et nemt valg for dig, der bor i eller omkring disse byer.

  • Nyborg
  • Ørbæk
  • Ringe
  • Svendborg
  • Odense
Find vej til klinikken

Klar til at møde din krop med ro og nærvær?

Se de aktuelle datoer i holdoversigten, eller kontakt mig for at høre nærmere om holdet.